search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Primær navigation

FastholdelsesTaskforcens værktøjsspecifikke evalueringsrapporter er nu offentliggjorte

[04.05.2017]

FastholdelsesTaskforcens sidste tre værktøjsspecifikke evalueringer er nu offentliggjorte, og indeholder positive udmeldinger fra evaluator. Nedenfor kan du læse om resultaterne for de enkelte værktøjer samt hente evalueringsrapporterne.

 

Helhedsorienteret undervisning styrker fastholdelsen

Et kompetenceudviklingsforløb med otte erhvervsskoler viser, at ”Helhedsorienteret undervisning” styrker fastholdelsen af elever på grundforløbet signifikant positivt. Forløbet har haft en varighed på ca. 12 måneder.    

Overordnet drejer ”Helhedsorienteret undervisning” sig om, at undervisningen tilrettelægges med en helhedsorienteret faglig og praksisnær tilgang.   

Evalueringen af ”Helhedsorienteret undervisning” viser desuden, at den positive signifikante fastholdelseseffekt er den samme for elever i FastholdelsesTaskforcens målgruppe* som for elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb generelt.      

Både undervisere og elever oplever ”Helhedsorienteret undervisning” positivt og mener, at det har betydning for fastholdelsen.

Læs mere og hent den samlede evalueringsrapport her.

 

Progressiv læring styrker fastholdelsen

I kompetenceforløbet med ”Progressiv læring”, som varede i ca. 12 måneder, deltog ni erhvervsskoler. Kompetenceforløbet har ligeledes haft en signifikant positiv effekt på fastholdelsen af grundforløbselever.    

”Progressiv læring” arbejder med metoder til at skabe rammer for underviseren, hvor fokus er på etableringen af et positiv læringsmiljø med tydelige mål og kontinuerlig feedback.  

Indsatsen med ”Progressiv læring” har haft større effekt for elever i dele af FastholdelsesTaskforcens målgruppe* end for elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb generelt.   

De undervisere, der har deltaget i kompetenceforløbet oplever generelt principperne fra ”Progressiv læring” nyttige. Ligeledes finder eleverne det positivt at kunne se, hvad målet er med såvel den enkelte undervisningssekvens som det samlede uddannelsesforløb.

Læs mere og hent den samlede evalueringsrapport her.  

 

Den sproglige dimension kan styrke fastholdelsen

I ”Den sproglige dimension” deltog otte erhvervsskoler i kompetenceforløbet. Varigheden i dette kompetenceforløb var kun på ca. seks måneder modsat ovenstående værktøjer, der havde en varighed på ca. 12 måneder. Umiddelbart kan der ikke ses effekt på indsatsen. Evaluator har ikke undersøgt indsatsens effekt på fastholdelse senere på grundforløbet. Det kan derfor ikke afvises, at en eventuel pædagogisk effekt indtræder senere.  

Målet med ”Den sproglige dimension” er at give faglærere viden, teknikker og metoder til at arbejde med det mundtlige og skriftlige sprog i undervisningen.   

Selvom der ikke umiddelbart kan måles effekt på værktøjet, fortæller lærere, der anvender ”Den sproglige dimension” i undervisningen, at deres elever bedre forstår indholdet af undervisningen. Derfor mener evaluator, at værktøjet har potentiale til at styrke fastholdelsen.  

Læs mere og hent den samlede evalueringsrapport her.

Kontakt